Virksomheder

Det første indtryk af din virksomhed får din kunde på vej hen mod døren…

Ligesom du og dine kunder lægger vægt på kvalitet og service i de produkter du sælger, er dine omgivelser – inde som ude – en afspejling af, hvad din virksomhed står for. Lad derfor Reel Anlægsgartnerfirma ApS give dig et godt tilbud på renovering og vedligehold af dine grønne områder og brolægninger, så de altid fremstår pæne og vedligeholdte.

Vi er ikke markedets billigste leverandør, for vi lægger vægt på at udføre vort arbejde med professionalisme, omhu – og med garanti. I tæt dialog aftales forudsætningerne for det arbejde vi skal udføre, og vi afgiver faste, specificerede tilbud. Vi anvender processtyring og kvalitetskontrol, så samarbejdet altid forløber efter en i enighed defineret plan, uden ekstra belastning for dig som kunde.

Vi samarbejder med entreprenører på større opgaver

Reel Anlægsgartnerfirma ApS samarbejder med større entreprenørfirmaer og fuldfører f.eks. byggeprojekter, herunder renovering og oprydning efter kabellægning, stilladsarbejde, anlæg af græsarealer og brolægning, beplantning, samt afslutning efter mangellister. Vi sætter ind, hvor opgaverne er for små til, at større entreprenører selv vil afslutte opgaven.

Anlæg og vedligeholdelse af grå områder

  • Nyanlæg og renovering af fliser, indgangspartier, trapper og terrænmure
  • Renholdelse af belægninger
  • Fejning af veje og stier
  • Jordforbedringsopgaver og dræning

Grønne anlæg – også med driftsaftale og abonnement

  • Græspleje, etablering af græsplæner og nye grønne områder
  • Plantning – også store træer, træbeskæring og træfældning
  • Etablering af bede – med minimum af vedligeholdelse
  • Pleje og vedligeholdelse af alle typer hække, bede og plantekummer
  • Træfældning
  • Bekæmpelse af uønsket vegetation – også kæmpebjørneklo
  • Opsætning af hegn og terrænmure
  • Renholdelse af udendørs inventar – f.eks. skilte, bænke og tagrender
  • Opsamling af affald på grønne områder

Vinterpleje – også med driftsaftale og abonnement

  • Sne- og glatførebekæmpelse – også døgnservice. Specialister i snerydning af parkeringsarealer, fortove og cykelstier
  • Vinterafdækning af sarte planter
  • Udlægning af måtter – saltbeskyttelse af træer og beplantning

Geografisk yder vi sne- og glatførebekæmpelse i Ballerup, Egedal og Furesø kommuner. Øvrige ydelser tilbydes inden for en radius af ca. 25 km fra Søsum. Har du spørgsmål, kan du ringe på 20 31 58 95 eller sende en mail til mail@reel.nu.